Mad og dagligvarer fra Bilka skal helst passe til de aftener, du faktisk har, og ikke kun til retterne på indkøbslisten. Nogle dage er der tid til at snitte og stege. Andre dage skal aftensmaden stå på bordet, inden nogen begynder at spise knækbrød direkte fra pakken. En indkøbsliste, der tager højde for begge dele, giver plads til både planlagte måltider og pludselige ændringer.

Vælg mad og dagligvarer fra Bilka efter tiden i ugens kalender

Begynd med kalenderen frem for opskrifterne. Kig på, hvornår du kommer hjem, hvem der spiser med, og hvilke aftener der allerede er optaget af træning, møder eller besøg. En ret, der tager 45 minutter, passer dårligt til en tirsdag med et kvarter mellem hjemkomst og næste aftale. Gem de mere krævende retter til dage, hvor der er tid til at lave mad i ro og mag.

Del gerne ugens måltider op i tre typer. Der er hurtige retter som pasta med tomatsauce og bønner. Der er retter med lidt mere forberedelse, eksempelvis ovnkartofler med kylling og råkost. Og så er der enkle måltider, som næsten kun skal samles, for eksempel rugbrød med æg og grøntsager. Listen bliver mere brugbar, når den rummer alle tre typer frem for fem ambitiøse middage. Bilka rabatkode kan være underlagt et minimumskøb, så tjek betingelserne, også når du kun køber ind til 2 aftener.

Tag også højde for morgenmad og frokost. Mangler der havregryn, pålæg eller noget til madpakken, kan det hurtigt betyde flere ekstra indkøbsture i løbet af ugen. Skriv konkrete mængder på listen, men tjek først skuffer og køleskab. To åbne poser ris er et bedre udgangspunkt end endnu en pose købt, fordi du ikke kunne huske, hvad du havde.

Tilpas pakningsstørrelsen til det, du faktisk får brugt

En stor pakke er kun praktisk, hvis du får brugt indholdet. Det gælder især friske grøntsager, brød og kølevarer med begrænset holdbarhed. Når du vælger mad og dagligvarer fra Bilka, så se både på kiloprisen og på, hvor meget husstanden realistisk spiser. En lavere kilopris hjælper ikke budgettet, hvis en del af varen ender i skraldespanden.

Et tænkt priseksempel viser forskellen. En pose gulerødder på 1 kg koster 14 kr., mens en pose på 2 kg koster 22 kr. Den store pose koster dermed 11 kr. pr. kg mod 14 kr. pr. kg for den lille. Men får du kun brugt 1 kg fra den store pose, har de gulerødder, du faktisk spiser, kostet 22 kr. Tallene er alene et regneeksempel og ikke aktuelle priser hos Bilka.

Overvej derfor, hvordan du vil bruge hele indholdet, inden du vælger den store pakning. Gulerødder kan fordeles mellem råkost, ovnret og suppe. Brød kan deles og fryses i portioner. Ved køb af krydderier og tørrede bælgfrugter handler vurderingen også om skabsplads og om, hvor tit du bruger dem i madlavningen. Lad dit forbrug afgøre størrelsen på pakken.

Giv kølevarerne en rækkefølge, når du pakker ud

Indkøbet er ikke helt færdigt, når poserne står på køkkengulvet. Placeringen af varerne har betydning for, hvad du får øje på og bruger først. Sæt køle- og frostvarer på plads med det samme, og følg opbevaringsanvisningen på emballagen. Flyt ældre varer frem, så de ikke forsvinder bag den nye mælk eller en stor bøtte yoghurt.

Kig derefter på datoerne og råvarernes tilstand. Friske salatblade og modne bær skal ofte bruges før kartofler og hele kålhoveder. Lad de sarte varer indgå i de første måltider, og gem de mere holdbare råvarer til senere på ugen. Bliver en planlagt middag aflyst, må råvarerne finde vej til en anden ret. De kan også fryses, hvis de egner sig til det, og emballagens anvisninger tillader det.

Skeln mellem datomærkningerne. Varer mærket med sidste anvendelsesdato må ikke spises efter datoen. En vare mærket med bedst før kan ofte stadig bruges efter datoen, hvis den er opbevaret korrekt og fortsat er egnet til at spise. Hold også øje med holdbarheden efter åbning. Skriv eventuelt åbningsdatoen på emballagen, hvis indholdet skal bruges inden for få dage. Så slipper du for at gætte, når du står med glasset eller kartonen i hånden.

Lad enkle basisvarer tage over på de travle aftener

Et lille lager af basisvarer kan redde aftensmaden, når tidsplanen skrider. Det behøver ikke fylde et helt skab. Vælg få ting, som du ved bliver spist, eksempelvis pasta, ris, hakkede tomater, bønner på dåse og krydderier, du bruger jævnligt. Supplér med frosne grøntsager og brød i fryseren, hvis du har plads. Lageret skal give dig mulighed for at lave et måltid uden først at købe flere ingredienser.

Hav mindst én fast anvendelse til hver basisvare. Pasta og tomater kan blive til en hurtig pastaret med bønner. Ris kan serveres med stegte grøntsager og æg. Rugbrød fra fryseren kan bruges til en enkel aftensmad med det pålæg, der allerede er åbent. Når du ved, hvad varerne skal bruges til, bliver de en del af hverdagen frem for en samling pakker, der langsomt bliver skubbet bagud.

Halvfabrikata kan også have en praktisk rolle. En færdig sauce eller en pose snittede grøntsager kan passe til en aften med meget lidt tid. Se dog på, hvad der ellers skal til for at få et måltid ud af varen. En sauce er ikke nødvendigvis en hurtig løsning, hvis resten kræver lang kogetid og omfattende forberedelse. Vælg kombinationer, hvor alle delene kan blive klar nogenlunde samtidig.

Fordel tilberedningen, så køkkenarbejdet passer til aftenen

Du behøver ikke tilberede en hel uges mad på én gang for at spare arbejde i hverdagen. Små, afgrænsede opgaver kan være nok. Skyl grøntsager til næste dags madpakker, rør en dressing, eller mål krydderier af til en ret. Tag fat på de opgaver, der ellers ville falde på det tidspunkt, hvor alle er sultne, og pladsen ved køkkenbordet er trang.

Læs opskriften, inden du begynder, og start med det, der tager længst tid. Skal kartoflerne have en halv time i ovnen, kan du ordne resten, mens de bager. Find skål, skærebræt og ingredienser frem på én gang, så du ikke skal lede undervejs. Det er især nyttigt ved retter, hvor noget skal røres eller vendes løbende på panden.

Laver du ekstra portioner, så beslut, hvad de skal bruges til. En portion kan være frokost næste dag, mens en anden kan fryses til en senere aften. Fordel maden i mindre beholdere, og sæt den hurtigt på køl. Mærk fryseportioner med indhold og dato. En tydelig etiket sparer dig for at tø noget forkert op, når aftensmaden skal findes i en fart.

Hvordan undgår du at købe for meget til en lille husstand?

Planlæg færre forskellige retter, og vælg pakninger efter det antal portioner, du faktisk skal bruge. Lad gerne samme råvare indgå i flere måltider, så et halvt kålhoved eller en rest cremefraiche ikke bliver glemt. Køber du en større mængde kød eller brød, så del den med det samme, og frys de portioner, du ikke når at bruge inden for varens holdbarhed.

Hvad gør du, når ugens madplan ændrer sig?

Se først på de varer, der har kortest holdbarhed, og brug dem i næste måltid, hvis de passer ind. En planlagt salat kan måske blive til tilbehør, selv om hovedretten bliver en anden. Gem de mere holdbare varer til senere, og frys egnede råvarer i tide efter emballagens anvisninger. Ret også indkøbslisten til, så de udskudte måltider ikke fører til dobbeltindkøb næste gang.