Alexander Pflüger kommer fra Bad Dürkheim i Pfalz og har overtaget vingården efter sin far, som omlagde til økologisk vinproduktion for mere end 20 år siden. Siden 2008 har Alexander dyrket og lavet sine vine efter biodynamiske principper.

Vingården har nogle af de bedste marker i Pfalz, de såkaldte ”Erstes Gewächtslage”, hvilket giver noget af den allerbedste Riesling i Pfalz. Det er ikke kun Riesling druen, der gør sig godt i Pfalz. Alexander eksperimenterer gerne med andre druesorter, og de specielle jordbundsforhold omkring Bad Dürkheim giver fantastiske vine på eksempelvis Sauvignon Blanc og ikke mindst Pinot Noir.

Alle Alexanders topvine er Demeter mærkede, mens de såkaldte Gutsweine er økologisk mærkede og certificerede, men alle vine er dyrket og lavet efter biodynamiske principper.