Colette Bonnet er en ildsjæl når det kommer til økologisk dyrkning af druer til champagne. Hun er først og fremmest vinbonde, tredie generation, og brænder for sit terrior og sine druer. Tidligere solgte hun alle druerne til Moét et Chandon og kooperativet, men i 2011 besluttede hun sig for at begynde at lave sine champagner under eget navn. Hun benytter sig af eksperthjælp fra ønologerne hos Nicholas Feuilatte og laver ca. 5000 vine om året.

Hendes marker er for en stor del tilplantet med Pinot Noir, men også Pinot Blanc og Chardonnay. Indtil videre er det blevet til to champagner; 11/12, som er en assemblage af 53% Pinot Blanc og 47% Pinot Noir med en dossage på 3g/l. 90% ef vinen er cuvée og 10% taille. 13/14 er en assemblage af 60% Pinot Noir og 40% Chardonnay, samme dossage og 97% cuvée og 3% taille.

Hun har lige frigivet en ny Cuvée på 100% Pinot Noir, som kommer ultimo maj. I øvrigt fik hendes Cuvée 11/12 hele 91 point ved det ansete engelske vinmagasin Decanters World Wine Awards og blev den højest scorende økologiske champagne.